1980'erne - Små vinduer og spareiver

Vælg de rigtige vinduer til huse fra 1980'erne

Oven på oliekrisen i 70'erne og de fortsat stigende energipriser kom der meget fokus på boligernes energiforbrug i 80'erne. Isoleringstykkelsen i væggene og på loftet voksede dramatisk, og to-lags termoruderne blev udskiftet til tre-lags. Men selv om tre-lags termoruden gav en betydelig varmebesparelse, ændrede man også Bygningsreglementet, så husenes vinduesareal blev begrænset.

Dette førte til en betydelig begrænsning i antallet af vinduer samt af vinduernes areal. Typehusenes store vinduesbånd forsvandt og blev erstattet af bittesmå glughuller, og husene fik et mørkt og nærmest borgagtigt udtryk både inde og ude.

Anbefaling ved skift af vinduer:
For så vidt at husets arkitektur kan bære det, kan man med fordel øge både størrelsen og antallet af vinduerne i disse huse.

Bondehusvinduer og andre småsprossede vinduer vil ofte gribe forstyrrende ind i den funktionelle stil. Vælg store vinduer, vinduespartier eller vinduer med vandrette vinduesbånd. Om man vælger Classic- eller Softline-profiler afhænger ofte af smag og selve husets udseende.

Valg af vinduer til huse fra 1980'erne