| 1990'erne - Lys og luft, træhuse og modernisme![]() Efter et årti med glughulsarkitektur lykkedes det endnu engang glasproducenterne at forbedre isoleringsevnen i termoruderne. Da man samtidig fandt ud af, at et stort glasparti faktisk kan bidrage positivt til husets varmeregnskab, ændrede man endnu engang på Bygningsreglementet, så man nu ikke længere var underlagt en arealbegrænsning på vinduerne. Denne lovændring bevirkede, at husene ændrede sig radikalt, og fra at være lukkede fæstninger åbnede de sig nu med store glaspartier og -karnapper. Bortset fra de store glaspartier kan det være svært at pege på nogen bestemt arkitektonisk trend i dette årti. Træhusene udgjorde en stadig stigende del af enfamiliehusbyggeriet, og især de svenske "Pippi Langstrømpe-huse" med sprossede vinduer vandt stor popularitet. Samtidig kunne man i slutningen af 90'erne opleve modernismen genopstå med streng minimalisme, rene linier og store glasfacader. Anbefaling ved skift af vinduer: |


