| EnergiruderHvad er en energirude?En energirude er en termorude, hvor det ene af glassene er et energiglas. Dette giver god økonomi og indeklima. Luftmellemrum mellem glassene er fyldt med argongas, der er tungere end luft, hvilket yderligere forbedre isoleringseffekten. ![]() Energiglas er forsynet med en tynd transperent metalbelægning, der som almindeligt glas lader solens lys og energi passere igennem ruden ind i rummet, som hermed får tilført "gratis" energi. Samtidig reflekterer det belagte glas den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. En energirude vendt mod solen lader mere energi slippe ind i rummet, end den lader passere ud. Varm kantAlle vores energiruder er med "varm kant" lavet af rustfrit stål og et plastisk materiale, der ikke leder hverken kulde eller varme. Før i tiden var afstandslisten inde i ruden lavet af aluminium. Her kunne der dannes ekstra meget kondens, da aluminiumslisten skabte en kuldebro mellem det yderste og inderste lag glas. ”Varm kant” er når denne liste i stedet er lavet af et materiale, som ikke leder varmen på samme måde som aluminium. Derudover er der heller ingen generende reflekser fra aluminiumskanten. Teknisk beskrivelse - energiruder![]() Energiglas er belagt med et ganske tyndt metallag. Der anvendes to forskellige belægningsmetoder:
Soft coating giver oftest glasset en bedre effekt end hard coated glas, men er sårbar overfor fysisk påvirkning. Hard coated glas er ridsefast. Soft coated benyttes oftest i termoruder, hvor hard coated bruges i forsatsrammer eller i koblede rammer, hvor belægningen ikke er beskyttet. Belægningen vender mod hulrummet i termoruden og er næsten usynlig. Sammenlignet med almindelige termoruder reducerer energiruder varmetabet til under det halve. Det er m.h.t. varmeisolering ligegyldigt, hvilket af glassene, der vender ind mod rummet. ![]() I de fleste typer energiruder kan man kontrollere, om den usynlige belægning er til stede, ved at holde et lys, f.eks. en tændt lighter, op foran termoruden. Lyset/flammen spejles i hver af de fire glasoverflader. Der hvor belægningen findes, har spejlingen en anden farve, ofte rødlig eller blågrå. Rumkomforten med en energirude er mærkbart bedre. Glasoverfladen mod rummet er væsentligt varmere og derfor bliver oplevelsen af 'kuldestråling' og kuldenedfald fra vinduet mindre. Med en energirude får man således ingen "kold skulder" og er ikke længere afhængig af en radiator under vinduet. |
Glas- og ruder
Køb glas på JVK glasshoppen


