Guide til Dug og Kondens

1. Luft ud via gennemtræk:Alle indeklimaeksperter er enige om, at en grundig udluftning med gennemtræk 2-3 gange om dagen af 5-10 minutters varighed er den mest effektive løsning.
2. Hold øje med den relative luftfugtighed: Identificer hvor dug og kondens problemerne opstår: Investér evt. i et hygrometer, som kan vise luftfugtigheden i procent i boligen (pris fra kr. 100 og opefter). Sørg for at holde luftfugtigheden under 45-50 % i hele vinterhalvåret.
3. Brug badeværelsets udsugning også 15 min. efter badet.
4. Luk døren til badeværelset, mens og efter du er i bad.
5. Hæng ikke tøj til tørre i- eller nær beboelsesarealer.
6. Brug altid emhætten når du laver mad.
7. Tjek at udluftningsventilerne ikke er tilstoppede.
8. Benyt evt. radiatorer under kolde vinduer: Den varme luft fra radiatoren stiger op og hæver rudens indvendige temperatur og modvirker dermed kondens.
9. Overvej nye vinduer: Er dine vinduer gamle, bør du overveje at udskifte dem med nye lavenergivinduer, der isolerer bedre mod den udvendige kulde.
10. Hold ensartet temperatur i huset: Kolde rum trækker varm og fugtig luft ind. Når varm luft kommer ind i et uopvarmede rum, stiger den relative luftfugtighed, og der kan dannes kondens. Der bør generelt ikke være mere end 4-5 graders forskel på varme og kolde rum i boligen.
11. Husk at trække gardiner / persienner fra, når du ikke har brug for afskærmningen.

Helt generelt kan det siges: Har du problemer med, at der dannes kondens på indersiden af dine vinduer, så skyldes det typisk en kombination af, at dine vinduer ikke isolerer godt nok, og at luftfugtigheden er for høj.

Har du vinduer, hvor der kommer dug på indersiden af vinduet, f.eks. i et køkken eller badeværelse er det vigtigt, at du tørrer det af dagligt. På den måde mindsker du risikoen for skimmelsvamp, og råd og svamp i karmen.

Du kan nemt fjerne den daglige dug med en tør klud eller noget køkkenrulle, efterfulgt af almindelig udluftning.

Har du vinduer i et materiale der kan tåle brun sæbe, kan du ofte med succes behandle dine indvendige rammer og lister med en forholdsvis kraftig sæbeblanding når vintersæsonen starter op, da den brune sæbe effektivt bekæmper dannelse af råd og svamp.

Hvorfor skal der luftes ud / ventileres?

Fugt i luften og den medfølgende dug og kondens på vinduerne er i sig selv ikke farlig, men den kan resultere i mug og skimmelsvamp. Det kan derfor altid betale sig at holde godt øje med dug og kondens og gøre en indsats for at undgå dette.

Alle undersøgelser viser, at netop vores indeklima har enorm en afgørende betydning for vores sundhedstilstand. Hvis vi bor hvor det er for fugtigt, kan det påvirke vores helbred og vise sig i form af f.eks. hovedpine, luftvejsallergi, udslæt og hoste.

Et fugtigt indeklima kan ud over at være skadelig for husets beboere, også beskadige vinduer og døre. Når dug og kondensvand gennem længere tid løber fra ruderne og ned på vinduets træværk, kan det medføre svamp på lister og i værste fald råd-skader på trærammer og sprosser i vinduerne.

Har dine vinduer og døre taget skade, og er det tid til at få dem udskiftet? Se vores store udvalg af døre og vinduer.

Hvor skal der luftes ud / ventileres?

Vi mennesker producerer varme og fugt: En voksen mand afgiver op til to liter fugt fra kroppen hver dag i form af sved og udånding. Herudover går vi i bad, vi laver mad, koger vand, har planter stående m.v. Al den fugt, vi er med til at skabe bliver hængende i luften omkring os, og hvis vi ikke lufter ud, går det ud over indeklimaet.

Der dannes derfor ofte dug og kondens når der er mange mennesker samlet i et rum. Men også i soverum og øvrige værelser, hvor vi opholder os mange timer, og hvor luften kan være stillestående, er der brug for frisk luft i form af ventilation.

Generelt: Udluftning og ventilation er særlig vigtig i de rum, hvor der produceres meget fugt. Typisk i badeværelset, køkkenet og soverum, samt evt. i kælder / bryggers, hvor der tørres tøj.

Der er i dag et meget bredt udvalg af glas og vinduer, og afhængigt af denne kombination, kan der opstå dug og kondens på flere måder og i forskelligt omfang.

Der findes i grove træk 4 kombinationer af isolering ved hjælp af vinduernes glas og ramme:

1. Vinduer med 1 lag glas
2. Vindue med koblet ramme eller forsatsramme.
3. Vinduer med termoruder
4. Vinduer med energiruder i 2- eller 3 lags glas

Dug og kondens på vinduer med 1 lag glas

Der er ikke mange huse der i dag har vinduer med kun 1 lag glas. For netop her dannes dug og kondens nemt. Det enkelte lag af glas afkøles hurtigt af den kolde luft udefra. Når den indvendige luft er varm og har en høj luftfugtighed, kan der dannes så meget dug og kondens, at den løber ned af ruden og lægger sig på trærammen nedenfor.

Her er genen ved dug og kondens, råd i vinduesrammer, ødelagte vindueslister i kombination med det store ufrivillige varmetab ofte så væsentlig, at nye vinduer med energiruder bør overvejes. Læs mere om energiruder her

Dug og kondens på termoruder

Termoruder er forløberen for de nuværende energiruder – læs mere om forskellen her.

For termoruder opstår indvendig dug og kondens oftest på grund af manglende ventilation. Der kan dog for termovinduer dannes ekstra meget dug langs rudernes sider, dette skyldes, at de ikke har det vi nu kalder ”Varm kant”

Hvis der er dug inde mellem ruderne, er termoruden det man kalder ”punkteret” og skal udskiftes. Du kan nøjes med at skifte selve den punkterede termorude, og beholde vinduesrammen.

Dug og kondens på vinduer med energiruder i 2- eller 3 lags glas

Problemer med indvendig dug og kondens på ruderne skyldes som nævnt en kombination af, at luftfugtigheden er for høj og, at vinduerne er for utætte.

Med moderne lav-energivinduer med 2- og 3-lags glas, opnår du tætte vinduer. Dermed får du også en langt højere temperatur på den indvendige side af vinduet, hvorved der kun i sjældne tilfælde vil komme dug på ruderne.

Tværtimod gør det, at de er så isolerende, at du skal være opmærksom på at sikre en god udluftning. Læs mere om 2- og 3-lags ruder.

Meget gamle vinduer kan have den ”fordel”, at de kan være så utætte at i rammen, at de derfor i sig selv, bidrager til ventilation. Denne form for ventilation indebærer et stort og ufrivilligt varmetab når den varme luft siver ud. Det opleves ofte som træk, og det er generelt altid at foretrække, at du er den der kontrollerer ventilationen.

Ventilationen bør styres ved hjælp af friskluftsventiler i toppen eller i siden af vinduet, ventilationsriste i ydermuren, eller en form for elektrisk ventilation.

Har dit hus utætte vinduer, og du påtænker at købe nye vinduer, så husk samtidigt at sørge for en sådan ”kontrolleret ventilation” for at undgå, at der opstår mere dug på vinduerne som følge af, at din bolig er blevet tættere. Samme fænomen vil gøre sig gældende, når du overvejer at efterisolere, har fået nyt tag eller har forseglet ventilationsriste.

I almindelige, gammeldags termoruder slipper en del varme ud gennem ruden og opvarmer det yderste lag glas. Herved holdes det yderste glaslag dugfri.

De nye energiruder er faktisk så godt isolerende, at ydersiden af vinduet bliver meget koldt, da varmen ikke slipper ud og varmer det yderste glaslag op. Derfor kan man nogle gange opleve udvendig dug på vinduet.

I morgentimerne, hvor luften er begyndt at blive varmere, kan der så opstå en periode, hvor rudens overfladetemperatur er lavere end lufttemperaturen. Det vil være udpræget efter en frostklar nat, og gælder i særlig grad for 3-lagsruder. I denne situation kan rudens udvendige overfladetemperatur i nogle timer komme under ”dugpunktet”, hvorved der sker der en kondensation.

Udvendig dug eller udvendig kondens vil typisk forekomme midt på ruden. Fra rammen og nogle cm ind på ruden, er isoleringsevnen en anelse dårligere. Derfor ledes der her lidt mere varme ud, så kanten af ruden holdes dugfri. Det vil ikke være nær så udpræget, hvis man har overdækning eller et stort tagudhæng.

Det er naturligvis en stor gene, hvis du ikke kan se ud – men faktisk er der tale om et positivt problem, fordi det er et udtryk for, at du ikke fyrer for fuglene.

Helt generelt: Indvendig kondens er negativt – udvendig kondens er et positivt problem.