Vinduer og døre fra Jydsk Vindueskompagni er alle udført i høj kvalitet, som er optimeret til at holde godt i de danske vejrforhold. Træet som anvendes, er fra langsomt voksende fyrtræer, hvilket sikre et stærkt produkt. I skovene udvælges og fældes træer i den bedste kvalitet, og dernæst gennemgår de en omfattende kvalitetsoptimering.
Det betyder at træet scannes for at identificere knaster, revner og harpikslommer. Når uønskede defekter er fjernet, limes træet sammen med såkaldte fingersamlinger til planker. Derved undgår man udtræk fra knaster og man får i stedet en ensartet overflade.
Når rammerne til døre og vinduer står klar på fabrikken, bliver de behandlet med en 2ØKO-certifiteret grundbehandling, der gør træet mere modstandsdygtigt over for vind og vejr.
Vinduer og døre i træ passer til alle boligtyper, det kan være alt fra dannebrogsvinduer i muremestervillaen til moderne topstyrede vinduer i et nybyggeri. Materialet træ har været brugt i rigtig mange år til fremstilling af vinduer og døre, derfor er det også et meget universalt valg som passer til flere forskellige stilarter.
Alle vores vinduer og døre i træ fremstilles efter mål, så de passer præcis til din bolig. Der findes mange muligheder for at tilpasse vinduet eller døren efter dine ønsker.
Profilløsningen Classic er det helt rigtige valg til ældre og stilfulde huse. Vælg derimod Softline, hvis du ønsker et moderne udtryk som især ses ved nybyggeri.
Vinduer behøver ikke altid at være hvide, vælg den farve som du synes passer bedst til din bolig. Vælg f.eks. to farver hvis du ønsker antracitgrå vinduer udvendig, men stadig gerne vil bevare den hvide farve indvendig.
Det er især solen som kan være hård ved træet. Derfor vil sydvendte facader ofte være mere udsatte. Når malingen begynder at være slidt og mat er det tid til at male træværket. Der er ikke nogen regler for, hvor ofte man skal male, men et godt udgangspunkt er hver 5. år. Hvor man samtidig holde årligt øje, med ekstra udsatte vinduer og døre.
Malingen nedbrydes først, hvorefter det går udover træet. Hvis man ikke får malet inden malingen begynder at skalle af, vil træet begynde at suge fugt og råd og svamp kan ødelægge træet.
Hvis man derimod er tids nok ude, kan man nøjes med mindre klargøring før træet er klar til maling. Man får det mest holdbare resultat ved to lag tynd maling.
Husk ikke at male tætningslister, beslag og garanti/produktionsmærker.