Kært barn har mange navne: En Terrassedør kaldes ofte for en Altandør, en Balkondør eller en Havedør. Døren er nøjagtig den samme, og mængden af navne vidner blot om alle de muligheder en sådan type dør åbner op for. Fælles for dem alle gælder, at døren forener ude- og inde-arealet i dit hjem.
Lader du terrassedøren stå åben, kan du få følelsen af, at grænsen mellem ude og inde udviskes. En følelse der forstærkes, hvis du vælger en dobbelt terrassedør med en endnu større åbning. En terrassedør kan derfor ændre et rum fuldstændigt både i forhold til lys og luft, men også hvordan og hvor meget du bruger den.
En almindelig terrassedør er i princippet opbygget ligesom en facadedør, dog med andre greb og et andet lukkesystem. En terrassedør består hovedsageligt af glas og oftest åbner den udad, mens en hoveddør åbner indad.
Vi kan skræddersy dine nye terrassedøre, så de matcher dine behov. Tag et kig på det store udvalg af kvalitets terrassedøre, der tilpasses nøjagtigt efter dine ønsker til udseende og funktionalitet. Alle terrassedøre produceres efter dine mål, så du får en løsning, der passer præcist til dit hjem.
Vi har lavet en lille terrassedørs-tjekliste med punkter du kan overveje, og som også vil gøre det nemmere for dig at få det mest præcise, men stadigt helt uforpligtende tilbud:
Helt overordnet kan du vælge mellem 4 typer af terrassedøre:
En dobbelt terrassedør er en god løsning, hvis du har et rum hvor der både er plads til, at begge døre kan åbne og hvor du ønsker at åbne op mellem inde og ude. Det er altid vigtigt at tage rummets kommende indretning i betragtning, når du vælger en terrassedør: En dør der permanent er spærret af møbler, er aldrig den optimale løsning.
Har du derfor ikke har plads til den store flotte dobbelte terrassedør, men stadig gerne vil have mest muligt lys, kan du alternativt kigge på en terrassedør med sideparti. Her får du næsten det samme lys, og det vil ikke være underligt, at der står møbler foran lidt af sidepartiet i terrassedøren.
Rigtigt mange vælger en hæve-skydedør, som et alternativ til en terrassedør. Den har rigtig mange klare fordele: Særligt skal fremhæves at en hæve-skydedør er pladsbesparende fordi dørene ikke fylder ud i rummet, og dermed heller ikke kan smække i, når der kommer gennemtræk.
Det er dog ikke alle af de især ældre byggestile, hvor en hæve-skydedør vil passe ind. Desuden må man forvente lidt rengøring og smøring af skinner for at dørene glider let og ubesværet år efter år.
En træterrassedør er for mange det klassiske valg. En sådan dør kan sagtens holde i rigtigt mange år. For at opnå en lang levetid, kræver denne materialetype dog løbende vedligehold i form af slibning og maling.
En terrassedør i fyrretræ er et af de alternativer, der har den laveste pris set i forhold til start investeringen, du bør dog her også indregne pris til løbende vedligehold – se mere her.
Alle vores træterrassedøre er fremstillet af kvalitetsoptimeret træ med en kerneandel på minimum 90%.
En træterrassedør fra Jydsk Vindueskompagni holder sig derfor pæn og funktionsdygtig i mange år, så længe man sørger for at vedligeholde den ved at male den typisk 1 gang om året alt efter, hvor udsat den er. Vi ved at det er en opgave, som mange boligejere gerne vil undgå. Så går du op i minimal vedligeholdelse, så er der nogle andre materialer, som du bør overveje.
Husk dog at for træterrassedøre har du som det eneste materialevalg, mulighed for at skifte farve i fremtiden.
Mangler du inspiration? Se vores inspirationsgalleri om terrassedøre i træ.
En terrassedør af mahogni tilfører et eksklusivt udtryk til hjemmet med sin varme glød. Selve mahognitræet betegnes som en ædel træsort og har fra naturens side et meget højt indhold af olie og salt. Dette er med til at gøre mahogniterrassedøre meget hårdføre over for påvirkninger fra vind og vejr.
Mahogniterrassedøre er lette at vedligeholde, da dørene blot skal holdes mættede af olie. Det er væsentligt nemmere og hurtigere at give døren olie end at skulle male. Du kan altid være sikker på at træet er mættet af olie, når vand danner små perler på overfladen af træet, frem for at trænge ind i træet.
Er du interesseret i at se hvordan en mahogni terrassedør ser ud i virkeligheden? Så tjek vores inspirationsgalleri.
En træ-alu terrassedør er et moderne alternativ til en traditionel terrassedør.
Døren er bygget på en solid trækonstruktion, som er et materiale kendetegnet ved en høj isoleringsevne.
En træ-alu terrassedør er beklædt udvendigt med pulverlakeret aluminium, der beskytter mod vind og vejr. Dørene er næsten vedligeholdelsesfrie fordi de ikke skal males. Vores alu-profiler er af meget høj kvalitet og er monteret uden direkte kontakt til træet. Derved kommer der ventilation mellem træ og alu-profil. Der er ingen kuldebroer og træets isoleringsevne bevares.
På den indvendige side har terrassedøren stadig en træprofil, og bevarer dermed det klassiske udseende.
Kort sagt er en terrassedør i træ-alu et godt valg, hvis du vil mindske dit vedligehold, men stadig vil bevare noget af det klassiske udseende. En træ-alu terrassedør er en smule dyrere end den klassiske træterrassedør, men dette skal naturligvis opvejes mod, at man sparer både tid og penge på ikke at skulle male den udvendig.
Få mere inspiration i vores galleri
Vores moderne terrassedøre af plast er designet med flotte og slanke profiler, så de minder mest muligt om en traditionel terrassedør. Selv på forholdsvis tæt afstand kan du derfor heller ikke se forskel mellem en terrassedør af træ og plast.
En terrassedør i plast er ekstremt modstandsdygtig over for det danske klima og skal aldrig males – hverken udvendig eller indvendig. Plasten der bruges i vores terrassedøre, er af højeste kvalitet og modstandsdygtig over for solens UV-stråler.
Du får derfor en flot terrassedør med en lang levetid og uden, at du skal bekymre dig om at vedligeholdelse. Den er derfor også meget velegnet til fritidsboliger og boliger i kystområder.
Se vores galleri for mere inspiration.
En terrassedør i plast er et af de alternativer der har en lav pris som start investering, og da den også er vedligeholdelsesfri, er det også et meget økonomisk valg på den lange bane.
Du kan få glasset til din nye terrassedør med 2- eller 3-lags glas.
Begge løsninger lever op til de gældende regler i det nuværende bygningsreglement, BR18, mens 3-lags glas også opfylder de forventede krav i BR20. Dit valg bør afhænge af, hvordan dit hus generelt er isoleret og hvilke valg du i øvrigt har taget omkring dine vinduer.
Læs mere om forskellen på 2 og 3 lags glas her.
Uanset hvilket materiale du vælger (excl. mahogni) har du et utal af farvemuligheder – og husk du behøver ikke at vælge den samme farve udvendig og indvendig.
Mange starter automatisk med at tænke farven hvid, måske fordi deres vinduer har denne farve. Men der er mange alternative farver, som kan fungere virkelig godt, når de bliver brugt rigtigt:
En terrassedør i en kontrastfarve kan virkelig være flot – uanset om dit hjem er i en moderne eller klassisk stil. Og selvom du vælger en kulørt terrassedør udvendig, kan den sagtens være hvid indvendig. Både for at sikre at du holder stilen i hjemmet og får mest muligt lys ind. Eksempel: Hvis du vælger en sort terrassedør udvendig og hvid indvendig, så har du stadig en enkel løsning, der kan tilføre dit hjem en rigtig interessant profil.
Har du en hvid ejendom vælger mange hvide dørkarme og kun dørene står rent i kontrast.
Der er mange designvalg der skal afgøres, når du skal vælge din nye terrassedør. Bl.a. skal du overveje de forskellige profiler.
Med sprosser kan du inddele glasset i mindre felter. Det kan understrege den klassiske byggestil og har du sprossevinduer bør du klart overveje om det også skal gælde for døren.
Se evt. nærmere i vores inspirationsgalleri.
Hos os kan du vælge, om din terrassedør skal være ind- eller udadgående.
Langt de fleste vælger en udadgående terrassedør. Så optager din terrassedør ikke nogen plads inde i dit hjem, når du åbner den. Det er både en fordel på regnvejrsdage, hvor en våd dør ikke drypper på dit sarte trægulv, men også på en varm sommerdag, hvor du blot kan lade døren stå åben og lukke lyset og den friske luft ind.
Har du en meget smal altan, balkon eller terrasse kan det i nogle tilfælde dog være en fordel med en indadgående terrassedør, så du kan udnytte de få gode m2 udendørs mest optimalt, uden at de åbne døre optager unødig plads.
Vores terrassedøre leveres som standard med et indvendigt greb i et arkitekttegnet design.
Dette greb kan tilvælges med en børnesikring, med eller uden lås, som giver dig en større tryghed i hjemmet, hvis du har små børn.
For at undgå besværet med nøgler vælger mange børnesikring uden lås også kaldet en grebsspærre: Her er grebet forsynet med en knap, der skal trykkes ned, når døren skal åbnes.
Derudover kan du også vælge et dobbeltgreb, så du kan låse terrassedøren op udefra. Dobbeltgrebet er udstyret med en indvendig cylinder, for at du kan låse døren, når du ikke er hjemme. Dette er en rigtig god ide når du ind imellem gerne vil kunne bruge terrassedøren som en ekstra indgangsdør.
Alle vores terrassedøre leveres som standard med en grebsbetjent friktionsbremse.
En grebsbetjent friktionsbremse er et paskvilgreb med indbygget bremse. Denne sikrer en nem og trinløs betjening, hvor du kan fastlåse din terrassedør i en given position. Så kan din terrassedør ikke smække op eller i, når du lufter ud. Bemærk dog, at hvis det blæser meget, så bør du ikke anvende bremsefunktionen.
Med en grebsbremse kan din terrassedør maksimalt åbnes i en 90 graders position, mens en terrassedør uden bremse til sammenligning kan åbne 180 grader. Så har du en smal terrasse, balkon eller altan er der også grund til at overveje om en bremse er det rigtige valg.
Valget af dørtrin er oftest defineret af hvilket materiale du vælger på selve terrassedøren. F.eks. vælges det højere hårdttræsbundtrin til fyrretræs- og Mahognidøre mens det lavere alu-bundtrin oftest vælges til plast- og træ-alu materialet.
Alle vores bundstykker er selvfølgelig som standard udformet med en kant, som stopper vandet, samt en lille dræn der leder vandet bort fra døren.
Vælger du en indadgående terrassedør skal du huske at gulvet i ældre byggerier ofte kan være højere end dørtrinet. Derved kan gulvet blokere for terrassedøren og gøre det umuligt at åbne den, hvis den er udstyret med et lavt dørtrin.
Vi oplever desuden, at nogle vælger de lidt højere bundstykker i hårdt træ fordi de synes de tilfører varme eller af andre rent æstetiske grunde.
Læs mange flere anmeldelser hos Trustpilot
Havde bestilt nogle store Mahogni partier bl.a. et specialdesignet parti med buer til terrassen – og det er bare blevet så flot!
Kan varmt anbefale JVK: Vi har handlet med dem 3 gange siden 2005 og er vi er aldrig blevet skuffet.
Patrick
Vi haft 4 store bestillinger over de 10 sidste år. Vi har hver gang fået en seriøs og faglig sparring. Alt praktik er som forventet og til fair priser.
Deres samarbejdspartner på montagen er erfaren og venlig og har lavet et meget flot stykke arbejde.
Alt i alt igen en virkelig god oplevelse
Mads
Alle vores terrassedøre er af højeste kvalitet og er designet og optimeret til danske boliger og det danske klima. Alle dørene er desuden med 3 hængsler, som sørger for at terrassedøren altid er stabil og nem at åbne og lukke.
Vores terrassedøre overholder uden problemer de officielle krav og er CE certificerede. Det er også derfor, at vi ikke er bange for at give 10 års garanti på din nye terrassedør uanset hvilket materiale du vælger.
Vi hjælper dig gerne med både at vælge den bedste model og finde den rigtige pris på din en terrassedør, som passer til både dig og din bolig.
Vores rådgivere har mange års erfaring med at vælge den rigtige terrassedør og tager udgangspunkt i dig, når de hjælper dig med at finde den helt rigtige terrassedør.
Ring til os direkte på tlf. 70 10 90 99 eller sende en email på jvk@jvk.dk
Materialevalget af din nye terrassedøre handler både om dine krav til udseendet af terrassedøren og hvor meget du ønsker (at slippe for) at vedligeholde den.
Uanset materiale, så skal terrassedøre have smurt hængsler typisk en gang om året eller efter behov. Men når det kommer til specielt den udvendige vedligeholdelse, så er der stor forskel mellem de forskellige materialer.
Når du skal bestille ny terrassedør efter mål, så er det vigtigt, at du kender målene på den. Det er hverken svært eller tidskrævende at måle op til en ny terrassedør, men det er vigtigt, at du måler korrekt op.
Hvis du følger vores simple vejledning til at måle op, så er du sikker på, at din nye terrassedør også passer til din bolig.
Hvis du ikke har tid eller lyst til selv at måle op og montere din nye terrassedør, så vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Vi har et tæt samarbejde med lokale montører i hele Danmark, der kender vores produkter og nemt og hurtigt kan måle op og montere en ny terrassedør for dig.
Når du bestiller et tilbud på en terrassedør fra os, så kan du samtidig bede om overslagspris på hvad opmåling og montering vil koste inden du beslutter dig - helt uforpligtende.
I vore udstillinger, hvor du har god mulighed for at se og mærke JVK produkternes kvalitet og finish. Ofte er det lettere at få en snak om udtryk og ønsker, når du står foran dem, sammen med en af vore erfarne rådgivere.
Husk! Har du ikke mulighed for at besøge vores udstillinger indenfor åbningstiderne, så lad os sammen finde et tidspunkt, der kan passe dig.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at få udskiftet vinduer og døre?
Vi har i mere end 30 år sat nye vinduer og døre i danske hjem og kan også hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning til dig og dit hjem!
Tlf: 70 10 90 99
Email: jvk@jvk.dk
Like eller del sidens indhold
2- eller 3-lags glas? | Billige døre | Billige Vinduer | Bondehusvinduer | Dannebrogsvinduer | Dobbeltdøre | Dobbelt terrassedør | Døre i forskellige materialer | Døre efter mål | Dreje-Kip Vinduer | Energivinduer | Facadedør | Fordør | Hoveddør | Hæve-skydedør | Indendørs trappe | Lavenergivinduer | Materialevalg | Nye Vinduer | Orangeri | Salg af døre | Salg af Vinduer | Sorte Vinduer | Sprosser | Sprossevinduer | Termovinduer | Terrassedør | Udskiftning af vinduer | Vedligeholdelsesfrie vinduer | Vindue | Yderdør | Greb og beslag