Landejendommen har fået nye klassiske hvide sprossevinduer i træ, hvilket passer helt i tråd med ejendommens stil. Med de flotte hvidpudsede murer og de hvide vinduer, skabes der en meget lys og smuk facade.
Vinduerne er sidehængte og åbner ud ad. For at fuldende den klassiske stil, har man valgt at de betjenes med anverfer og stormkrog. De mange linjer som vinduerne skaber, giver en rød tråd som følges hele vejen rundt om huset. Selv i dørpartiet har man valgt samme sprossestil i de øverste glasfelter.
Ejendommen har mange vinduer hele vejen rundt. Man kan nemt forestille sig, hvordan alle disse vinduer, må bidrage til dejlige og lyse rum indenfor. Mens man på 1. sal har store vinduespartier ud mod haven, så man kan nyde udsigten og det lange kig over markerne.
Denne flotte karnap passer helt perfekt og naturligt til ejendommen, og er med til at give et unikt udtryk som man ikke ser hverdag. Karnappen er med glasfelt hele vejen rundt. Derved får man et kanon godt lysindfald, samtidig med, at man kan sidde indenfor og nyde den gode udsigt.
Man har valgt at holde sprossestilen som resten af ejendommens elementer også har. Dette er et rigtig godt valg, da det binder huset naturligt sammen som en enhed. Man har meget nøje fået sprosserne til at flugte inddelingerne i vinduerne, hvilket får det til at fremstå meget gennemtænkt.