Foreningen "Bedre Byggeskik" blev etableret i 1915 og fokuserede på gode danske byggetraditioner. Stilen er meget enkel - røde mursten og sadeltag, hvide sprossevinduer og kælder.
Placeringen og proportionerne af vinduerne er en del af husets klassiske stil og det vil få stor betydning for hele husets udseeende, hvis man ændrer ved dem.
Vinduestypen skal helst understøtte den enkle og robuste stil. Brug enten sidehængte vinduer med/uden sprosser eller dannebrogsvinduer med/uden sprosser og kun Classic-profiler.