Typehuset - 1960'erne og 1970'erne

Med det økonomiske opsving og den storstilede industrialisering af byggesektoren kom der for alvor gang i boligbyggeriet i 60'erne.

Typehusfirmaerne, der skød op som paddehatte over hele landet, tiltrak mange nye kunder fra den hastigt voksende middelklasse med løfter om nøglefærdige byggerier på rekordtid til ingen penge.

Midlerne var standardisering og masseproduktion, og mange af husene fra denne periode ligner da også hinanden til forveksling. Med kendte arkitekttegnede, modernistiske huse som forbilleder, blev husene forsynet med meget store vinduer, og et stort vinduesparti med terrassedør mod haven. Træværket og vinduerne var ofte sort- eller brunbejdset og træet af en meget ringe kvalitet. Denne kombination gjorde, at træet hhv. blev opfugtet og udtørret, rammer og karme blev skæve og slog store sprækker, eller også rådnede de væk.

Af denne grund har mange af landets ca. 450.000 typehuse været igennen en vinduesudskiftning, men desværre har ikke alle været trofaste mod husets arkitektur.

De store glaspartier og vandrette vinduesbånd holder sammen på hele huset og er vigtige stilelementer i typehusene, men i et forsøg på at skabe hygge og idyl, er nogle parcelhusejere blevet forledt til at sætte bondehusvinduer eller andre fremmede vinduesformater i huset. Dette har som regel efterladt et rodet og uharmonisk helhedsindtryk frem for et kvalitetsløft.